Hvilke maskiner og udstyr kan du finde hos Lejre Fitness? Det viser vi herunder. Der er maskiner og udstyr, så du kan komme igennem hele kroppen til en træning samt en masse gode maskiner til kredsløbstræning.

Er du vant til at træne i et større kommercielt fitnesscenter, kan du opleve at mangle din yndlingsmaskine eller et specielt form for udstyr.
Det har du mulighed for at have indflydelse på!

Jo flere, der stiger ombord på raketten, jo hurtigere flyver den

Det er DIT Fitnesscenter – netop en grundlæggende betingelse ved et foreningsbaseret Fitnesscenter er, at vi alle er med til at præge retningen.

Du kan derfor give input til, hvad du ønsker at se af udstyr og maskiner, og det bliver tilføjet til ønskelisten.

Overblikket herunder er kun en del af det udstyr, vi har.

Styrketræning

Adjustable v pulley
Adjustable V Pulley

Den alsidige maskine til styrketræning af nærmest alle muskelgrupper. Maskinen kan indstilles på et utal af måder, og kan bruges næsten så kun fantasien sætter grænsen.

Lat Pulldown
Lat Pulldown

Maskinen til at træne dine rygmuskler. Træk ned mod nakken eller brystet alt efter smag og behag, samt om du ønsker at træne frem mod fx en kropshævning.
Du får samtidig trænet nakke og biceps alt efter udførsel.

Chest Press
Bryst Pres / Chest Press

Maskinen der træner dine brystmuskler, forsiden af skuldrene og triceps.

Leg Press
Ben Pres / Leg Press

Her kan du træne primært dine lår, baller, haser og lægge.
Sædet er indstilleligt både i afstand fra pladen, du skubber imod på, og i vinklen du sidder i.

Vægten sidder fastgjort på sædet, og pladen er fast. På den måde skubber du med denne maskine vægten bag dig.

Glute builder

Glute Builder’en (på skøn dansk!) er primært tiltænkt til at opbygge gode ballemuskler. Konceptet er, at du ligger ned under vægtstangen, som er spændt fast med elastikker eller har vægtskiver på. Vægtstangen placeres over hoften, og du skubber vægten op mod loftet.
Derudover kan den også bruges som squat stativ og til at lave kropshævninger (pull-ups/chin-ups) i.

Kredsløbsmaskiner

Motionscykel

En af de allermest brugte kredsløbsmaskiner må være motionscyklen. God til opvarming eller til en god lang cykeltur – simpel og effektiv!

Løbebånd

Sammen med motionscyklen er løbebåndet nok den mest brugte maskine. Løbebåndet her står med udsigt over Ledreborg skoven, så du kan næsten lugte bladene i skovbunden!

Crosstrainer

Crosstraineren eller “the elliptical” er god til en skånsom kredsløbstræning uden lodrette stød op gennem leddene.
Det er et godt supplement til løbetræningen, så der kommer overkropstræning med på samme tid.

Curve Løbebånd

Curve løbebåndet er helt uden motor. Du er motoren!
Alt efter hvor langt fremme eller tilbage på båndet du er, sættes farten op eller ned.
Løbebåndet giver 30% mere i forhold til et almindeligt løbebånd, og du kan gå, løbe eller sprinte – helt efter eget valg.
Stød op gennem leddene reduceres og er perfekt til forfodsløb.
Det føles meget naturtro at løbe på.

Airbike

Airbike / Assault Bike er nok mest kendt i Crossfitkredse, som en maskine man helst ikke vil bruge. Den er til intens intervaltræning og kan virkelig få pulsen op.
Den træner både over- og underkrop.

På samme måde som en romaskine, er modstanden luft ved brug.

Concept2 Romaskine

Romaskinen fra Concept2 er endnu en kredsløbsklassiker, som er elsket af mange.

Du får en fantastisk træning med puls og styrke.

Frivægte

Små håndvægte

Håndvægte i 1 kg-intervaller – 1 til 10 kg giver dig mulighed for at træne mange forskellige muskler og gå frem stille og roligt

Store håndvægte

Der er også håndvægte fra 12,5 kg til 35 kg i 2,5 kg-intervaller. Nok til at kunne tilfredsstille alle niveauer.

Vægtstænger med faste vægte

Vægtstænger med faste vægte fra 10-30 kg i 5kg-intervaller.

Sitet bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge dette site, accepterer du vores brug af cookies.